Der er to røde tråde til Vikingeknivens historie - en praktisk og en kunstnerisk.
Den praktiske er absolut den korteste, så den kommer her:

Vikingekniven har især udgangspunkt i mine erfaringer som lystfisker.

Jeg har tidligere selv ofte været godt irriteret på de medbragte knive. De var besværlige, i vejen, rullede væk fra én, ikke ordentlig skarpe, og en del mere at udelade at nævne.

I begyndelsen af 1997 stødte jeg på emnet knivbygning i Forum på Jagt og Fiskeri udstillingen. Jeg og mine to børn stod for alt det praktiske med Sjællandske Sport- og Lystfiskerforeningers Samarbejdsudvalg´s fiskedam, dens pointsystem og tegnekonkurrencen. Sammen med resten af standen fik vi en skøn oplevelse med rigtigt mange glade børn og forældre. Ind i mellem blev der også tid til at kikke på de mange stande med pragtfulde udstillinger af håndbyggede knive. De var virkelig gode. Jeg lærte bl.a. lidt om smedning, hærdning, slibning og skæftning. Jeg lærte også den første regel om en håndbygget kniv - gør man det selv, bliver det meget dyrere end at købe en færdig håndbygget kniv. Det er vist det samme med en selvfanget havørred, den bliver betydelig dyrere end den, man kan afhente hos fiskehandleren, også selv om han tit kalder havørreden for "en laks!" Således blev en bekendt ret forbavset over, at den havørred, som vi sad og spiste, havde kostet en del over 2000 kr i udgifter. Da jeg ikke fandt en kniv, som løste mine problemer, endte jeg med at købe en klinge, en træklods og et stykke læder.

Det tog så en hel søndag at udforme skæftet, så det efterkom mine ønsker og løste mine ærgelser. Formen var praktisk med noget plads til sjov. Da jeg stolt fremviste resultatet til familien, sagde min kone: "Hvor har du været hele dagen? Vi har slet ikke kunne finde dig." Altså et sikkert tegn på, at man har haft hovedet helt oppe i skyerne for at fange og virkeliggøre et eller andet.

Da jeg så viste kniven til nogle knivbyggere med mange års erfaringer, og de alle sagde: "sådan én har vi aldrig set før," endte det med, at min studiekammerat fra Arkitektskolen fik mig til at spendere endnu mere end blot en klinge, træklods, læder og sandpapir, nåle, vokset tråd, og ret meget mere. Derfor er designet nu beskyttet.

Målet har hele tiden været masser af brug, nytte og æstetiske oplevelser. Derfor laver og sælger jeg knivene til interesserede.

Der er tre modeller - Vikingekniv der sidder vandret i bæltet; model Sif er en slank elegant udgave velegnet som kvindekniv; og den lille Bette Jen i en halsrem af læder er halvt et smykke og halvt en mini-brugskniv.

Efter mine hobbymaskiner var slidt ned, fulgte jeg knivbyggeren Niels Schmidt´s fine anvisninger og har derfor i dag et værksted med professionelle maskiner.

Ud over egne nye ideer, så får jeg også jævnligt nye udfordringer fra kunder med specielle ønsker.

Jesper T. Christensen