Skæfte

De fleste skæfter laver jeg af træ.
Træ er et virkeligt godt materiale med en helt fantastisk historie knyttet til det.

Den historie er helt enkelt for god til ikke at blive nævnt. Så her er den.
Planterne er de eneste på denne planet, der kan lave mad.
Planterne bruger sollys, vand, kulsyre og mineraler til deres utrolige skaben.
De er i stand til at binde energien fra sollyset i forskellige organiske materialer. Det er dem, som andre så bruger som mad.
For at få mad må alle andre enten spise planter, nogen som har spist planter eller nogen som har spist nogen, der har spist planter og videre ud ad den kæde, vi kalder en fødekæde.
Også ilten, som alle andre bruger, er lavet af planter lige fra de små grønalger til højt udviklede planter som træer.

Ser vi på et blad fra et træ, så har vi en lille kemisk fabrik, der omdanner kulsyre til en overflod af ilt og låser ca. 80 % af solenergien i nogle organiske forbindelser.
Bladet og dets kollegaer giver os skygge, skønhed og lyddæmpning. Træet giver os læ, blomster og frugter. Endelig, når træet dør, så bruger vi det som materiale til utallige ting.
Det er det naturlige og fantastiske.
Træets ved fortæller historier
.
Hvert år har en plads i denne historiebog af væv. Som linier fra en skrivemaskine sender dannelsesvævet nye barkceller udad og nye vedceller indad.
I veddet sker hver vækststart først med et lag af celler med tynde vægge og store hulrum, så stoftransporten kan foregå (vårved). Siden kommer der et tæt lag celler med tykke vægge og små cellehulrum, så der opnåes styrke (høstved; vår- + høstved = "en årring").
For et træ, der vokser i tempererede egne, er en ring lig med et år. I tropiske træsorter er en ring også et vækststop, men det følger ikke regelmæssigt efter årstiderne, men skyldes andre ting som tørke, insektangreb, voldsomt uvejr, oversvømmelse og lignende.
Vedcellerne dør efterhånden hos de fleste træsorter og fyldes så med forskellige stoffer og danner kernen i træet, der ses som et mørkere område i midten (splint og kerne). Nu hjælper disse døde celler kun med at give stammen stivhed og styrke.
Sådan kan man fortsætte med alle de enkeltheder, et træ kan fortælle. Man kan se spor efter skader og sår og specielle påvirkninger.
Nogle træsorter gror hele tiden efter lyset, så stammen skruer sig rundt.

Som knivbygger prøver jeg hele tiden på forskellige måder at få præsenteret disse træ-historier i skæfterne. Når klingetypen er valgt, stræber jeg på at opnå en fælles kommunikerende helhed.

Jeg bygger med alle slags træ, der har en god hårdhed - både udenlandske og danske. En del træ tørrer og lagrer jeg selv i mindst ét år. Da træ-arterne er tusindevis har jeg endnu kun prøvet en brøkdel, og det er en dejlig tanke.

Til at konservere træet bruger jeg forskellige linolie-produkter. Efter linolien er tørret, får træet en beskyttende og yderligere forskønnede voks. Jeg anvender aldrig lak, fordi det ikke giver samme langtidsbeskyttelse af træet, samt ikke er så behageligt at holde på.